Alting og ingenting

Khao Lak

I sidste uge d. 7-9 september befandt jeg mig i Khao Lak. Khao Lak ligger en god times kørsel fra Phuket og er en lille, hyggelig by med en enkelt hovedgade. Her er ikke særlig stort, men stedet er også omkranset af forskellige nationalparker. På den ene side ligger stranden og den anden side grænser op mod store bjergområde, naturbeskyttede steder, men i det hele taget en smuk natur. Khao Lak byder på stille og rolige områder i forhold til det travle Phuket som er fyldt med turister. Der er så meget naturliv i Khao Lak, unikt og smukt. Her vokser palmer, buske, træer og blomster overalt. Khao Lak strækker sig ca. 30 km og er kendt for sine kilometerlange hvide sandstrande og jeg må indrømme det er det rene paradis.

Jeg boede på hotel Mai Khao Lak som også er et af vorel hoteller. (Mai Khao Lak Resort) Et helt resort hvor man har direkte tilgang ned til IMG_0715stranden. Et super dejligt hotel med lækre værelser hvor jeg sagtens kunne have overnattet mere en de to nætter. Om mandagen ankom jeg om aften og tilbragte den på værelset efter en rimelig lang køretur på 2,5 time efter en arbejdsdag. Dog gik jeg en lille aftentur da jeg lige kunne nå at få det sidste af solnedgangen med fra stranden af. Jeg har ikke fået set så mange solnedgange hernede endnu, tæt på eller fra stranden, men dette var et syn for guder. Virkelig! Da jeg vågnede dagen efter i min gigantiske seng havde jeg egentlig fri og havde planlagt at bruge den ved luksushotellets pool. Men da jeg vågnede og trak gardinerne fra så det ud til at vejrguderne gerne ville forhindre mig i dette. Dog tog jeg bikinien på og sommertøjet og gik ned til en enorm og veltilberedt morgenbuffet som bød på det hele. Kaffe, the, juice, thaidrikke, frugter både frisk og tørret, yoghurt, alle typer brød og pålæg. Thai-mad, engelsk morgenmad, omeletter samt pandekager og vafler. Her kunne jeg sidde i dejlige omgivelser, nyde min morgenmad og spotte stranden og håbe på bedre vejr. Jeg gik en tur ved stranden herefter og solen dukkede rent faktisk frem under skyerne. Derfor besluttede jeg mig for at finde mig en solstol ved poolen og tog min bog frem. Et par svømmeture i infinity-poolen blev det også til inden uvejret mødte op igen. Jeg havde dog god tro og en masse forhåbning sammen med 10 andre gæster om at det hurtigt ville blive overstået og derfor blev jeg liggende under min parasol som godt kunne beskytte mig mod regnen. (For en periode) Efter en god times tid overgav jeg mig til uvejret som skiftevis var vådt og tørt. Derfor skiftede jeg tøj og tog på eventyr i Khao Lak.

Khao Lak er også kendt for sine mange vandfald og eftersom jeg aldrig har set et tænkte jeg at det måtte være på sin plads. Derfor kørte jeg afsted til Sai Rung Waterfall også kendt som Rainbow Waterfall. Regnen stilnede heldigvis af da jeg efter ca. 10 minutters kørsel gennem skøn natur og jungle parkerede bilen. Aldrig er jeg blevet så skuffet over et vandfald før, trods det jeg ikke har set et i virkeligheden. MEN! Et lille vandløb, det er altså ikke noget at sætte skilte op for og man kan da slet ikke kalde det for et vandfald. Alligevel tog jeg et billede som dokumentation om at jeg havde set et “vandfald”. Jeg vendte om, men fik straks øje på det samme skilt som på vejen dertil som viste billeder af et rigtig vandfald, men jeg var skuffet! Dog parkerede jeg bilen endnu engang, gik tilbage og tænkte. Hmm! Måske jeg skulle følge den sti som er. Hurra, efter 1 minuts gågang ankom jeg til et super smukt vandfald. Her var så idyllisk, jeg var den eneste og alle sanserne blev vækket og her duftede så dejligt. Jeg stod et øjeblik bare og kiggede og nød udsigten af dette som naturen har skabt. Ameeen altså, jeg skal se flere vandfald!

Herefter kørte jeg til Khuek Khak Beach for at få noget at drikke og nyde údsigten. Jeg fandt en lille og intim strandbar som havde de lækreste fruit-shakes. Dejlig afslappende at sidde og kigge udover det smukke turkise hav! Khao Lak har nogle smukke strande. White Sand Beach er temmelig populær og de fleste turister som rejser hertil er også et smut forbi denne strand. Navnet siger sig selv – stranden er hvid! Men ellers er en strand lidt en strand. Dog ikke som derhjemme, men som sagt er strækningen omkring 30 km. Strandende hedder dog hver sit og nogle byder på lidt klippelandskaber og andre er det perfekt at snorkle. Ellers ligner de fleste af strandene her hinanden, men her er skønt, dejligt og smukt. Jeg er langt større fan af disse strande end dem på Phuket.

IMG_0797

Om aften spiste jeg min aftensmad på et af hotellets restauranter og fik min livret, Massaman Curry – som jeg også har nævnt i et tidligere indlæg (her). Det er lidt morsomt at sidde på sådan et luksuriøst hotel alene og spise sin mad og se alle de mennesker som blot nedstirrer en og garanteret tænker: åh, hvor synd hun er her alene. Men nææ, jeg nød det i fulde drag. Dejlige omgivelser, nye eventyr, mit liv og min verden.

Jeg oplevede selvfølgelig meget mere på mit eventyr i Khao Lak som i kan læse mere om i kommende indlæg. Kys fra mig!

#KhaoLakernogetafdetsmukkeste #smukkesolnedgange #loveit

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alting og ingenting