Penang, Malaysia

D. 21 september rejste jeg til Penang i Malaysia for at forny mit Visa. Da jeg ankom til mit fly i Phuket International Lufthavn må jeg indrømme at jeg sgu var en anelse skræmt. Som mange ved er jeg ikke helt så glad for at flyve trods det at det er blevet meget bedre igennem de sidste par år. Dette fly var tilgengæld ikke lige på størrelse med de som jeg efterhånden er vant til. Nej, dette lignede nærmest et stykke legetøj og havde kun 15 rækker og dermed plads til knap 60 personer. Samtidig var det ikke helt nymoderne og kunne nok godt trænge til en lille opmundtring ifølge min mening 😉 Ruten er på ca. 1 time hvilket jo ikke er lang tid i luften overhovedet, men i dette fly kunne man ikke engang høre sine egne tanker, kun motorerne! Puha. Men ja! Jeg kom ned på jorden igen i god behold og slugte en del sider i min bog under turen – så jeg slappede så godt af jeg overhovedet kunne.

Da jeg kom ud af lufthavnen i Malaysia blev jeg lidt overrasket! Jeg hoppede i en taxi som skulle køre mig til mit hotel i Georgetown, Penang. Ca. 1 times køretur i trafikken. Alting var så kæmpe stort, bygninger i flere etager som hjemmefra, travlhed overalt, et hav af mennesker og ja, bare kæmpe stort! Når man er vant til sin lille ø Phuket hvor der dog også er mange mennesker og tæt trafik tit og ofte, men som bare stadig er lille bitte og hyggelig i sit bjergbelagte landskab – så var Malaysia gigantisk for mig. Jeg må ærligt indrømme at efter mine få dage i Malaysia savnede jeg og glædede jeg mig til at komme hjem til Phuket 🙂 Men køreturen til mit hotel var ganske fin. Underligt pludselig at sidde i en taxi hvor chaufføren rent faktisk taler og forstår mit engelsk uden problemer og lér af mit nu thai-engelske-sprog 😀 Vi kørte igennem en gammel bydel også i Georgetown fuld af gamle små hyggelig rækkehuse tilbage fra 2.verdenskrig som nu er “fredet”. Ergo må de gerne benyttes som de bliver, men de skal bevare deres udseende som de står. Min chauffør talte glædeligt om hvad jeg så på min taxi-tur og man fik lidt en speciel følelse i maven af nogle af disse historier. Jeg kom til mit hotel som var ganske lille fint og hyggeligt bestående af en dejlig stor seng og et badeværelse – lige hvad jeg manglede 🙂  Efter lige at være faldet til rette skiftede jeg kluns og gik på tur ned til en gade fuld af små restauranter og barer hvor en del backpackere kommer når de besøger Penang. Efter et lille måltid på en lille hyggelig restaurant gik jeg videre til en Reggae Bar kaldet Manshion Garden, her faldt jeg hurtigt i snak med en masse backpackere, så vi endte med at have en fin lille fest hvor vi delte vores historier og eventyr.

Dagen efter skulle jeg afsted til den Thailandske Ambassade for at ansøge om et nyt visum. Ganske enkelt, nemt og hurtigt eftersom jeg havde alle papirerne parat. Dog var mit pasbillede ikke tilfredsstillende nok, så jeg måtte lige en gang ud på gaden hvor nogle lokale kører sin egen lille forretning i baggagerummet hvor de både tager pasbilleder, kopier af pas, work permit og tshirt’s til de som har glemt at dække skuldrende til. Smart forretning. Efter ansøgningen havde jeg hele dagen foran mig. Dagen inden havde jeg mødt to fyre fra Dubai som arbejde i Malaysia for et Luksus Arabisk rejseselskab og den ene havde tilbudt at vise mig rundt hvilket jeg takkede ja til. Jeg havde altså min helt egen personlige guide en hel dag som bl.a. tog mig med til Penang Hill til en fantastisk udsigt! Fik også besøgt Batu Ferringhi Market som ligger ca. 20km fra Georgetown. En by hvor de fleste turister på daværende tidspunkt var arabere. Det var en super hyggelig dag og jeg tror ikke selv jeg havde fået så meget ud af dagen hvis jeg skulle finde rundt med transport osv. – så ville jeg hvert fald skulle have planlagt det på forhånd 😉

Dagen efter hentede jeg mit visum og kunne tage hjem til mit lille paradis igen!
Jeg kunne rigtig godt lide Malaysia, men man skulle lige vænne sig til størrelsen. Sjovt også den måde som nogle af de lokale kiggede på én. Fordi man var lys i huden og havde blond hår. Specielt da jeg ankom i lufthavnen – der følte man sig pludselig som en berømthed 😀 Jeg fik kun 3 måneders visum, hvilket vil sige at jeg skal lave et stk visa-run mere omkring juletid. Ciao!!

#georgetown&reggaemusik #hygge #sightseeingmedegenguide