Læsehest

Crossfit Edition

En teamdag blev det også til hvor vi skulle tilbringe lidt tid sammen. Vi blev, de fleste af os udfordret på mange punkter, da dagen bød på 1,5 times crossfit!

crossfit

Jeg var sådan set en smule nervøs for denne form for træning med henblik på mit dumme knæ, men faktisk – ja så gik det fremragende og over alle forventninger!
Trods et team med forskellige lidelser, men med godt gå-på-mod gik vi alle i kamp med følgende program.

Farmer Walk – 100 burpees – 100 KB swings – 100 Wall balls – 100 mountain climbers – KB lunges – 100 shoulder taps – Farmer Walk

Vildt så det ud på tavlen da vores træner Elise viste os den, men vildt var det også! Især når man ikke er vant til at træne så meget og især ikke den form for træning. Efter en fælles og hyggelig omgang opvarmning og stadig med smil på læberne blev det alvor.
Vi skulle opdele os i par hvor vi skulle samarbejde gennem alle disse øvelser. Vi bestemte helt selv hvor meget af hver vi gjorde, så længe de blev i rækkefølge og at der blev lavet 100 af hver øvelse. Samtidig måtte vi ikke gøre øvelser samtidig, ergo skulle man vente, få luft og heppe på sin medspiller. Alt dette skulle man forsøge at klare indenfor 30 minutter og jeg må indrømme at jeg tænkte: Mmmh, hvis vi er heldige, så når vi de første par øvelser!

Jeg var sammen med søde Alina som til hverdag går op i sin daglige træning, hvilket betyder at jeg allerede var stærket en smule her. Samtidig blev jeg stædig og tænkte, for søren hvor skal jeg også give den gas og jeg giver den alt hvad jeg overhovedet har. Faktisk viste det sig også gennem sessionen at jeg kunne langt mere end forventet med hjælp fra Alina’s kampråb og min egen stædighed! Det var psykopat hårdt og jeg overraskede mig selv helt utroligt da det viste sig at Alina og jeg rent faktisk fik kæmpet os i mål på blot 23 minutter!

vinder crossfit

Min krop gik dog også i ryste-tilstand herefter og for en stund var jeg 100 på at jeg nok skulle kaste op, men jeg havde også brugt al min energi plus lidt ekstra. Men sikke en wow-følelse efterfølgende! Jeg viste endnu engang overfor mig selv at jeg kan mere end jeg lige tror. Dog kan jeg også sige at det nok ikke lige er den form for sport jeg kommer til at dyrke så meget af, men det gav mig alligevel appetitten til at besøge et træningscenter lidt oftere.

Tak for en fed dag til et fantastisk Team som sluttede af med Mexicansk mad!

#mankanhvadmanvil #manskaltropåsigselv #kanvilgør

 

 

1 kommentar

  • Anna Grethe Martens.

    I er nogle dygtige piger, pas nu på jer selv. knus mormor.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læsehest