Roadtrip & Lefkara

Cypern & Famagusta

Ikke alle kender til det, ikke engang jeg selv gjorde det da jeg begav mig videre til min næste destination, Cypern. Men som tidligere nævnt i et andet indlæg så byder Cypern altså på enorm meget historie! Ja, faktisk så meget at ikke engang jeg selv kan finde hoved og hale i alt sammen. Jeg tør heller ikke sige om jeg har lært om det igennem skolearbejde eller noget, helt sikkert jeg har, men som vi alle nok godt kan blive enige om så kan historietimerne altså godt være ret så tunge til tider! 😉

Screen shot 2013-03-19 at 17.27.33

Alligevel vil jeg forsøge om ikke jeg kan give et lille indblik på den ø som jeg nu bor på som byder på lidt af hvert. Cypern er opdelt i to dele. Den sydlige del som er den okkuperede græsk-cypriotiske del og nordcypern som består af den okkuperede tyrkiske del. Opdelingen af Cypern skete i 1974 da Tyrkiet besatte den nordlige tredjedel af Cypern.

Tilbage i oldtiden drejede alt sig om import af metal som for eksempel kobber som var en stor del af øen og dermed også har fået sit navn Cypern da kobber stammer fra det latinske ord cyprium! Allerede nu er jeg over i en masse historie osv. men jeg skal forsøge til de som stadig hænger med og vil vide mere at forenkle det blot en smule og forhåbentlig vil i synes det bliver mere og mere interessant! 😉 Men, omkring 3000 f.Kr udnyttede man sig rigtig af øens ressourcer indenfor kobber. Man handlede med lilleasien og Europa og andre omkringliggende øer som var med til at skabe stor velstand for øen. Ca. 1200 f.Kr kom en masse indvandrere til øen og satte sit præg både med kultur, sprog og religion, det var også her hvor Paphos blev hovedstad efter Alexander den Store fik Cypern som en del af hans verdensrige.

Vi fortsætter frem i historie og skipper noget af den, især den del hvor mine lyttelapper de nok er blevet lidt trætte. Men fra 1878 og frem til år 1960 var Cypern under britisk administration. Fakta!: Vi har venstretrafik hernede, hvilket stammer tilbage fra den engelske besættelse og det juridiske system er præcis det samme som det britiske. Cypern var dog formelt stadig en del af det osmanniske rige frem til år 1914 og i 1925 da Tyrkiet deltog i 1.verdenskrig blev Cypern en engelsk koloni. England havde i 1954 et forslag om at Cypern skulle blive et begrænset selvstyre, men dette indledte derimod til en befrielseskrig.  Alligevel i 1959 blev Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet enige om at oprette Cypern som republik. I årene mellem 1964-1974 var her nogenlunde roligt på Cypern både fra den græsk-cypriotiske side, men også fra den tyrkiske-cypriotiske side. I 1974 blev et militærkup mod præsident Makarios gennemført og han flygter til New York for at bede FN om hjælp og man begyndte at udrense det i forvejne lave tyrkiske mindretal. Tyrkiet som i sin tid var med i planerne om et selvstændigt Cypern følte sig hermed tvungne til at passe på den tyrkiske befolkning og de besatte derfor i løbet af meget kort til omkrin 40% af Cypern henover sommeren 1974. Folk flygtede fra bolig og hjem og dermed blev opdelingen af Cypern til.

Siden 1977 har man været i forhandlinger om at genforene hele øen, men man står stadig og svinger. Der findes nu 5 checkpoints ved den grænse som opdeler Cypern, her er det muligt at krydse grænserne så længe man husker at medbringe sit pas. Disse check-points blev åbnet i år 2003 og har indtil da været lukket. Idag er det meget normalt for turister især at besøge den nordlige del af Cypern, men for mange af de lokale er det stadig ekstremt følelsesladet og man skal også passe lidt på hvad man render rundt og skriger op om. Ikke fordi der som sådan kan ske en noget slemt, men som sagt er det et ret følelsesladet emne for dem – da det hele bærer på en utrolig historie.

Varosha7

En af de Check-Points som man kan krydse ligger ved Famagusta her kan man besøge byen Varosha også kendt som spøgelsesbyen. Før den tyrkiske invasion i 1974 var Varosha et stort turistmål med hoteller, boliger samt butikker og restauranter langs stranden. Det var et af de helt store turistmål i sin tid hvor især rige og berømte mennesker tog afsted på ferie grundet de smukke sandstrande og det krystalklare hav som Famagusta har. Men under indvaderingen flygtede alle byens indbyggere i panik og siden er Varosha blevet helt afspærret med bl.a. pigtrådshegn, olietønder, presenninger og her er forbudt at bo, gå og tage billeder. Hotellerne kollapsede grundet manglede vedligeholdelse og ukrudt og andre planter har nu overtaget gader og stræder.

Famagusta-Varosha_2007

Constantia Beach hedder stranden ved Varosha. Selv her findes der begrænsning for hvor langt man må gå, men som det ses på billedet er stranden utrolig fin. Samtidig kan man se alle hotellerne og dermed forestille sig turistlivet ved Famagusta tilbage før invasionen. Det er en meget speciel følelse som går igennem kroppen når man krydser nogle af disse check-points, men jeg må indrømme at ved Famagusta er det en meget anderledes og speciel følelse eftersom Varosha/spøgelsesbyen findes her. Det virker fuldstændig sindssygt på mange områder at se en hel by som bare er blevet afskærmet og som nu står lukket helt ned. Ifølge lov må byen kun genoptages af de som flygtede fra den i sin tid.

20120719-162613

Famagusta byder nu også på andre ting at se end den forladte by. Her findes nemlig også en gammel bydel som er ret fantastisk og helt sikkert et besøg værd! Her kan man se Othello Slottet. Det siges også at Shakespeares skuespil Othello skulle have taget navn herfra. Slottet blev bygget i det 14. århundrede for at beskytte havnen som i sin tid også var dyrebar hvor al import og eksport gik fra.

43038001.DSC_5878copy

Man kan også besøge Sankt Nikolaj-kirken som så ikke længere er en kirke, men derimod en moské ved navn Lala Mustafa Pasha. Når man bevæger sig indenfor kan man knap nok genkende at det skulle forestille en kirke som det jo ligner udefra. Indenfor har man fjernet alter og kirkebænke og erstattet dette med tæpper og en bedeniche som peger i retning mod Mekka. Dog har man ikke ændret på selve rummet som alligevel formår at skabe en kirkestemning.
Udover seværdighederne og de følelser som går igennem de fleste når de krydser grænsen overtil den nordlige del og specielt her ved Famagusta. Så befinder man sig jo også på den tyrkiske del, hvilket faktisk føles som at tage til Tyrkiet selv. Man bruger tyrkiske lira, men man kan også benytte Euros. De har samme varer som i Tyrkiet, samme mad, drikkevare og det hele.

Så altså! Hvor mange er stadig vågne? 😀 Jeg sagde jo at Cypern byder på meget historie og langt mere end hvad jeg har skrevet om her, men for mig er dette noget af det mest interessante! Så i kan endelig bare være misundelige på mig og mine omgivelser og ikke mindst oplevelser! Og og og og få bestilt jer nogle flybilletter, sådan at i kan komme og se alting med egne øjne!

#superspændendemedaldenhistorie #rørendeformigmåjegindrømme #iskalkommeogsemedegneøjne

3 kommentarer

  • Flemming Mikkelsen

    Jeg ved godt jeg ikke må. Men hvor er det bedste sted at se ind i Varosha, og tage et enkelt lille billede. Jeg var FN-soldat på Cypern i 1992 ( det sidste hold ) og skal endelig tilbage igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steen Eriksen, Horsens

    Hej Anne Catrine
    Super dejligt indlæg, og minder vælter frem.
    Jeg var på Cypern 1980-1982 som FN soldat
    Jeg har set meget, øen er fantastisk, og hvor vil jeg håbe tyrker/græker snart vil finde sammen igen. Det indlæg er rigtigt godt, Fortsæt med det.
    Kan for øvrigt også anbefale Bulgarien, kommer der 3 gange om året.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din fine kommentar Steen 🙂
      Cypern er fantastisk på alle sine måder! Kunne forestille mig det vækker tankerne når du var der for FN i sin tid! Vi må se hvor tiden bringer mig hen! //Ann Catrine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roadtrip & Lefkara