Husker du mig?

Velkommen til Gran Canaria

Lad os spole tiden tilbage til sommeren 2017. Fra en kanarisk ø til en anden. Denne gang gik turen til Gran Canaria, den anden mest populære af de kanariske øer og navnet oversat fra spansk til engelsk “Great Island of Dogs”. En som jeg er sikker på de fleste mennesker kan nikke genkendede til uanset om man har besøgt den eller ej. Jeg boede i bydelen San Augustin som ligger sig nært op af Playa del Inglés og Maspalomas samt Maspalomas-ørkenen.

Jeg var langt fra lykkelig da jeg blev tilbudt at spendere min sæson på Gran Canaria. Det var langt fra mit ønske at skulle tilbringe en sommer-sæson på hvad der normalt betragtes som en vinter-sæson i guide-livet. Jeg ville langt hellere til de varme lande såsom, Grækenland, Spanien eller Tyrkiet. Dog måtte jeg indse at muligheden for min promotion fra almindelig guide til Team Leader var en større udfordring for mig selv og det som jeg troede skulle blive en lang og kedelig sommer viste sig at blive nærmest en drømme destination. I mine tanker eller i mit hoved havde jeg bildt mig selv ind at Gran Canaria ville blive en trist sæson, uden gæster, uden mange andre kollegaer eller uden noget at tage sig til. Netop fordi vi skandinavier anser Gran Canaria som et vinter rejsemål. Derimod overraskede øen på alle punkter, både arbejdsmæssigt og oplevelsesmæssigt.

Som tidligere nævnt i mit første indlæg i årevis var jeg heller ikke just glad ved nu at skulle arbejde på et koncept hotel. Jeg var bange for at det ville blive kedeligt i længden. Tanken om at trædde ind på samme hotel hver eneste dag, gå rundt om den samme pool hver dag og stå i den samme service-desk hver dag og møde de samme gæster hver dag var ikke så tiltrækkende. Men dém som kender mig, kender mig også godt nok til at vide at jeg næsten aldrig siger nej og dermed altid er klar på nye udfordringer og på den ene eller den anden måde også nok skal komme igennem det successfuldt. TUI Family Life skulle derimod vise sig at være lige mig trods alle forventninger. Lynhurtigt indså jeg at det faktisk var helt fantastisk at være på det samme hotel hver dag. Jeg var i et stort team på omkring 40 andre som bestod af forskellige afdelinger: Childcare, Sport. Entertainment og selvfølgelig mit Guest Relation Team. Jeg var nemlig blevet forfremmet til Team Leader hvilket betød at jeg nu stod i front for 8 fantastiske service-ledere som altså var der for vores gæster i alle tænkelige og utænkelige situationer. En del af ens job bekom rutiner, men på den positive måde og man var ikke bare en del af service teamet på hotellet, derimod deltog man også i alle former for aktiviteter for at underholde og servicere gæsterne.

Udover arbejde sker der selvfølgelig en masse andet. De fleste tror altid at vi guider i princip har ferie året rundt – den diskussion skal jeg nok tage på et andet tidspunkt i et blogindlæg da jeg føler det er utrolig provokerende. Kort sagt, har jeg et arbejde ligesom alle andre, men jeg arbejder blot udenlands og lærer en masse nyt og har muligheden for at opleve ting vi ikke normalt kan eller gør hjemme. Lucky me, men det var mit valg at tage på denne rejse i mit liv og i gennemsnit arbejder jeg langt flere timer end et 8-16 job derhjemme.

Selvom man flytter til en ny destination ca. hver sjette måned formår man alligevel altid at skabe sig en liv. Man skaber også en familie, for når man har denne livsstil som jeg kalder det, bliver ens kollegaer familie. Når man bor så tæt sammen og arbejder så tæt sammen lærer man hinanden at kende lynhurtigt og det bliver svært at gøre ting uden hinanden. Der er derfor altid nogen som er klar på middage, film-aftener, hyggestunder, tur på café, en tur i biografen eller ud og opleve hvad ens destination har at tilbyde.

Min sommersæson bød på tusindvis af oplevelser sammen med min nye venner hvoraf jeg stadig idag har  kontakt til nogen. En utrolig social sæson hvor næsten hver aften bød på restaurant besøg til nogle af de utallige fantastiske spisesteder og deres Tapas. Torsdage var absolut min favorit dag i ugen, Tapas-Torsdag som jeg kaldte den. Om torsdagen, eller selvfølgelig ikke hver torsdag, men mindst én gang i måneden tog jeg og et par kollegaer til hovedstaden Las Palmas. I Las Palmas bor over halvdelen af øens befolkning og er også kendt som en af Spaniens største byer. Det er også her man tager til hvis man ønsker gode shoppingmuligheder. Men hver torsdag aften forvandler den game bydel sig nærmest til et Tapas-Mekka! Alle barer og restauranter forvandler sig til små gadekøkkener nærmest med borde og stole og specielt de studerende kommer og fylder gaderne op. Alle steder tilbydes forskellige former for lækker og anderledes Tappas end det almindelige du bestiller på restauranter i tourist-områderne. Det bedste er prisen, det kan næsten betragtes som gratis. Man bevæger sig ind på en bar/restaurant og tager de stykker man ønsker at købe som står fremvist på desken til prisen 1-2 euro stykket. Oveni kan man købe øl eller vin for selvsamme pris. Herefter handler det om enten at finde en stol ved et bord, som dog næsten er umuligt – derfor anbefaler jeg en god trappe hvor man kan nyde den gode tapas. Når man har drukket ud bevæger man sig til næste bar og prøver nye former og udsøgt tapas. Normalt starter eventet rundt regnet kl 19.00 og fortsætter oftest frem til midnat. Bedste tips hvis man tager hertil, stress ikke over menneskemængden, men nyd det derimod og bliv en del af de lokale og tag bussen hjem.

Udover den udsøgte mad på Gran Canaria tilbyder øen også på mange andre oplevelser. Under sommeren er der ligesom på de græske øer for eksempel vanvittigt varmt. Derfor brugte jeg ofte mine fridage ved en pool-bar eller ved stranden. Jeg tror de fleste kender eller har set billeder af stranden nedenfor Playa Del Ingles hvor man også kan følge strandpromonaden fuld af souvenir-shopping og restauranter. Stranden strækker sig flere kilometer og ender i Maspalomas-ørkenen som absolut er et besøg værd for en lille slendretur, men husk vand! Det er en superfin naturoplevelse med tonsvis af sand blæst ind fra Sahara. Oftest er det altså her turisterne er ellevilde med at tage til stranden, mest fordi det er enkelt og ikke langt fra de fleste hoteller i området. Uanset findes der mange andre muligheder – 2 af mine favoritter er: Amadores og Anfi Del Mar. Amadores ligger ikke langt fra den lille fiskerby Puerto de Mogan og stranden strækker sig 800 m og vandet er helt krystalklart. Ved Anfi Del Mar er sandet kridhvidt og igen krystalklart vand som også egner sig til en god snorkeltur.

Udover at spise mængder af Tapas og sole sig ved smukke strande så elsker jeg bestemt også at tage ud og opleve den destination jeg er på. Både for mine gæsters skyld så jeg virkelig kan give de bedste anbefalinger, men også for min egen skyld så jeg har noget at fortælle. Og der er ingenting mere kedeligt end at have boet et sted i så lang tid uden at kunne fortælle noget om stedet eller have udforsket det. For mig når jeg ønsker at tage ud og opleve gør jeg det som regel på en roadtrip. Oftest ligger jeg ikke nogen bestemt plan, men kører derimod blot ud i det blå og ser hvor jeg ender. Tenerife har et af Europas højeste punkter som jeg før har skrevet om i et indlæg, nemlig Teide. Knap så højt kommer du dog på Gran Canaria, men vi har alligevel Roque Nublo som med sine 1813 meter over havets overflade gør det muligt at spotte næsten fra hele øen når man kommer væk fra kysten. Roque Nublo finder man midt på øen i Tejeda og anses for at være en af verdens største sten. Klippen er af vulkansk oprindelse og er næsten det eneste efterladte fra et gammelt vulkanudbrud. Det er vældig populært at begive sig ud på en lille trekking-tur for at komme til toppen, hvilket jeg selvfølgelig ønskede for at få den bedste udsigt og en god solnedgang. Ruten dertil er ca. 3 km. Det første stykke at turen er ganske enkel på små stisystemer, men herefter må man altså klatre en smule og man bevæger sig ud på nyt grundlag bestående af vulkansten. Efter en god trekking-tur ankommer man til Roque Nublo med en unik udsigt på en klar dag. Jeg blev og så solnedgangen hvilket var fuldstændig magisk da man kan spotte Teide på Tenerife, men jeg anbefaler absolut at man begynder at klatre ned inden det bliver helt mørkt.


Med de ord sagt blev det altså 7 måneder på Gran Canaria som Team Leader med en masse nye egenskaber og læring. Jeg havde bestemt udviklet mig arbejdsmæssigt, men bestemt også på det personlige plan! Under sæsonen var jeg også så heldig at min mor kom og hilste på et par uger så jeg kunne dele nogle af mine favoritsteder med hende, det er altid skønt med besøg hjemmefra og noget jeg sætter ufattelig stor pris på. Dette var blot nogle af mine favorit-steder eller gøremål på Gran Canaria, men selvfølgelig har øen langt mere at byde på og en hel del jeg med garanti stadig idag kan fortælle timevis om.

Gran Canaria – vi ses en dag!

Catmartens - Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husker du mig?