Storbyferie i London

Husker du mig?

Hallihalløj og lige et øjeblik. Gæt hvem der er tilbage på bloggen. Måske du allerede har gættet korrekt? Det er nemlig mig. Hahaha. I utrolig lang tid, eller ja, nærmere årevis har jeg ikke opdateret bloggen. Jeg kan egentlig ikke forklare hvorfor jeg så brat stoppede med at dele mine oplæg, men i bund og grund mistede jeg nok motivationen eller rettere sagt lysten til at skrive og dele mine oplevelser med hvem end der læser med. Man kan ikke sige det er fordi jeg ikke har rejst, arbejdet, ferieret eller oplevet nogenting i mellemtiden. For pokker hvor jeg har fået mange oplevelser i bagagen i løbet af de seneste 2 år. Egentlig når jeg tænker over det, så er det ærgerligt jeg ikke har skrevet og delt mine oplevelser. For i bund og grund startede jeg denne blog mest for egen skyld og selvfølgelig venner og familien så de kunne følge med i mine nye eventyr ude i den store blå verden. Samtidig har jeg nydt selv at kunne scrolle igennem mine indlæg og læse samt sætte pris på alle mine oplevelser jeg har haft. Udover det har jeg også modtaget god respons fra andre læsere som har kontaktet mig af ren nysgerrighed og spurgt efter de bedste anbefalinger fra de forskellige destinationer jeg har været på – for mig, er det blot et plus, for jeg elsker at dele bedste erfaringer og oplevelser.

Som nævnt har jeg set en del, arbejdet og lært en masse samt rejst utrolig meget i løbet af de seneste år. Eftersom jeg præcis er ankommet til Thailand for én uge siden, hvilket også er destinationen hvor mit liv som rejseleder begyndte – jamen, så reflekterede jeg over alt jeg oplevede sidst jeg satte mine fødder i Thailand og tænkte derfor jeg skulle igang med at skrive nogle nye indlæg igen. Derfor vil der med garanti forekomme en masse indlæg fra mine seneste 2 år hvor jeg har været inaktiv for igen at kunne dele alle mine oplevelser.

Sidste gang jeg opdaterede min blog var en lille rejse til London hvor jeg ellers arbejdede på Tenerife. Siden da har jeg arbejdet på mange andre destinationer og i forskellige positioner. Efter Tenerife drog jeg til Gran Canaria for Sommer 2017, her arbejdede jeg som Guest Relation Team Leader på et af vores mest populære concept-hoteller, nemlig: TUI Family Life Bahia Feliz. Jeg som altid har sagt til mig selv concept-hoteller med familier aldrig har eller vil være noget for mig. Ideen om at tage til samme hotel hver eneste dag, 8 timer mindst hver dag og se de samme gæster og frygten for rutine osv. Disse ideer om denne form for arbejde ville jeg absolut ikke være med til, men jeg tog chancen alligevel eftersom jeg endelig fik min promotion til Team Leader fra at være almindelig guide/rejseleder. Selvfølgelig viste det sig at være en fantastisk sæson og tro det eller ej, nok faktisk den bedste jeg  havde haft mig hidtil. Efter min sæson på Gran Canaria drog jeg videre ud i verden og denne gang til Mexico. Igen, tro det eller ej – så har Mexico faktisk aldrig været en destination jeg følte mig specielt tiltrukket af at rejse til og arbejde, men igen, så siger jeg ikke nej til nye udfordringer. I Mexico boede jeg i Playa del Carmen og arbejdede her som Service Delivery Team Leader i et service team i området Playa Car som er nogle af vores største RIU hoteller. Denne sæson var ikke til sammenligning med andre, men alligevel en utrolig lærerig sæson. Da sæsonen i Mexico sluttede var jeg så heldig at få min promotion til Team Manager så jeg deltog på et par konferencer på Mallorca og fortsatte herefter min rejse til Kreta hvor jeg skulle have min første sæson som TUI Family Life Delivery Manager. Jeg indså at concept-hotel alligevel var lige mig. Denne sæson var en fantastisk sæson med tusindvis af op og-nedture. Jeg lærte så meget om min nye jobrolle, en ny destination, men mest af alt så lærte jeg mest om mig selv. Efter Kreta var jeg heldig at få samme position, men på Lanzarote denne gang for vinteren. En fantastisk sæson og et hotel samt team hvor jeg virkelig kunne bruge alle mine nye kvalifikationer og bringe det til liv. Lanzarote viste sig at være en af mine favorit destinationer inden jeg vendte tilbage til endnu en sæson på Kreta som  nu også føltes som et hjem for mig. Endnu en sæson på Kreta kom til sin ende og jeg sidder derfor nu tilbage i Thailand, men denne gang på nyt territorium. For 4.5 år siden arbejdede jeg på Phuket, men denne gang er jeg i Khao Lak som jeg i sin tid også besøgte og endnu engang skal jeg være TUI Family Life Delivery Manager. Sidst jeg boede og arbejdede i Thailand elskede jeg det mere end noget andet og jeg har drømt om at komme tilbage lige siden. Trods mange år, så føles det sjovt nok stadig som at være hjemme.

Udover utallige destinationer jeg har befundet mig for at udføre mit arbejde har der selvfølgelig også været plads til lidt ferie her og der og en masse unikke oplevelser som jeg vil dele med jer i fremtiden.

Hvis  du læser med, så håber jeg du finder mine gamle samt fremtidige indlæg interessante og har lyst til at følge med.

Catmartens - Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Storbyferie i London